HHO

 

HHO også kaldet oxyhydrogen eller hydroxygas, består af 2 hydrogen (brint) molekyler og 1 oxygen (ilt) molekyle. Forholdet 2:1 er det samme som i vand, eller H2O. HHO kan laves ved hjælp af simpel elektrolyse, hvor man sætter strøm til to elektroder og derved splitter brint molekyler fra oxygen molekyler.

Ved hjælp af denne form for HHO elektrolyse får man en brændbar HHO gas, som er både eksplosiv og miljøvenlig. Ved afbrænding af HHO sker der en implosion, hvor det eneste biprodukt er vand. Altså en fuldstændig ren forbrænding.

HHO, eller oxyhydrogen har været brugt til belysning, men mest kendt er brugen af hydroxygas i flammeskærer til skæring og svejsning af metal, glas og termoplast.

HHO nævnes også i forbindelse med celler eller HHO apparater, hvor der hævdes, at hydroxy gassen kan bruges som brændstof til at drive en motor helt eller delvist med.

Skeptikere påstår, at HHO biler eller vand hybrider er urealistiske, eftersom en HHO generator bruger mere energi end den giver tilbage i form af hydrogenoxygen. Men mange patenter er gennem tiden blevet taget på opfindelser, der bruger hydrogen oxygen som brændstof, enten alene eller i kombination med benzin eller diesel.

GH Garrett tog allerede i 1932 patent på sin HHO elektrolyse karburator, der kun brugte vand som brændstof. Elektriciteten til at drive HHO karburatoren kom fra motoren mens den kørte. Stan Meyer opfandt og patenterede ligeledes sin Water Fuel Cell som var i medierne i USA for ikke så længe siden.

Almindelig elektrolyse kan ikke levere nok HHO til at drive biler på brint. Men nyudviklede frekvensstyrede modulationer af vand molekyler har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at frigøre nok orthohydrogen og parahydrogen til at drive en bil eller enhver motor med.

Mange bilister verden over har allerede fået indbygget en HHO celle i deres bil og har kunne reducere deres forbrug af benzin eller diesel brændstof betydeligt. Det betyder mindre forurening og bedre benzin økonomi.

Læs mere om HHO som brændstof

 

hho manual